Vi tog fri fra skole fredag, og forlod Vegas tidligt om morgenen. Første stop var Henderson, en lille forstad til Vegas, hvor vi hentede alle, der skulle i vores van. De fleste var fra Bullhead City, som er en lille by lige på den anden side af grænsen mellem Arizona og Nevada. Vi havde aldrig mødt dem før, hvilket faktisk var ret cool - de var alle enormt søde, og vi fik nogle gode nye venner.
Turen mellem Nevada og Sydcalifornien er meget lang og meget kedelig - beige, tørt, kaktus, bjerge i det fjerne. Derfor stoppede vi ved frokosttid i en lille by, og alt jeg husker derfra, er at det var den første Del Taco's hjemsted.
Efter endnu et par timer brugt på at spille Logo Quiz (hvilken forresten er enormt skægt når alle drengene begynder at gå mega meget op i det) nåede vi frem til Hollywood-skiltet. Det er helt vildt at have set det på alle filmene, og så opleve det i virkeligheden - det føles enormt urealistisk og cool på samme tid! Vi sprang ud og tog en masse billeder, og nød desuden det lækre LA-vejr før turen gik videre til Beverly Hills.
Det er virkelig det smukkeste sted i byen - velholdt til perfektion, lækre bygninger, springvand og de dyreste butikker. For ikke at tale om de folk der gik omkring; vi så ingen berømtheder, men alle lignede lidt nogle Oscarvindere i sig selv.
Vi tog først nogle billeder med Beverly Hills-skiltet, og derefter gik vi op og ned af Rodeo drive. Åh, hvem der bare havde råd til at bare gå ind i butikker som Chanel, Gucci og Prada - vi måtte nøjes med at kigge! Vi spiste desuden på en umådelig fancy café, hvor alt vi havde råd til var deres mærkelige is. Jeg fik citron/basilikum-sorbet, andre fik lavendel/honning :P
Sidste stop den dag var Hollywood Boulevard - en drøm! Det var så vildt at gå op og ned af den berømte gade og se alle de lyserøde stjerner med ens yndlingskendisser. Der er desuden bare en masse liv dernede, folk i kostumer, slangetæmmere, the Chinese Theatre med hånd- og fodaftryk, glade turister og en lækker chokoladeforretning. Vi brugte en god tid der, hvorefter vi spiste aftensmad med skøn udsigt til Hollywood-skiltet.
Derefter var det hjem på hotellet, hvor Lulu, Lorena, Jannis, Jan-Luca, Giacomo, Amalie, Laura og Roberta mødtes på vores hotelværelse til hyggesnak og Pitch Perfect. :)
Mit første møde med det berømte skilt!
Rodeo drive!
Beverly Hills skillet :)
Der var en pænt fed bil på Rodeo Drive...
Og nogle fede butikker!
Hollywood boulevard! Her finder man alt fra skuespillere...
Til musikere...
Selv Disney-figurer!
Eller dem der er lidt af hvert ;)
LA LA LAND featuring Philipp...
Mon den blanke stjerne snart skal fyldes af Lori og Avi?
It's Britney, B*tch...
Middag med god udsigt :)
Lørdag var dedikeret til Universal studios, så efter morgenmaden gik vi forventningsfulde ned mod parken. Det første vi gjorde var at tage the Backlot-tour, hvor man kører i et overdækket køretøj gennem selve studierne. Der er endda en falsk New York og Europa-kulisse, hvor de bare skifter sprog på skiltene alt efter hvilket land det skal forestille. De viste hvordan man laver falsk sne, regn, endda stormflod! Vi kom også forbi Psycho-huset, Wisteria Lane og Neighbors-huset, hvor de faktisk stod og filmede med ZAC EFRON!
Det var en enormt sej oplevelse!
Efter Backlot gik vi rundt i grupper og prøvede forlystelserne. Det er ikke normale rutsjebaner, eftersom alt er baseret på Universal-film. Mange af dem sidder man fastspændt i en stol og har en kæmpe 3-d skærm foran sig. Det føles derfor, når stolen bevæger sig, som om man kører i rustjebane eller hvad end filmen der spilles handler om.
Vi var både i Transformers, hvor man faktisk kører rundt i blandt en masse skærme, Mumien, stort set det samme men lidt mere 'rigtig rutsjebane' over det, Jurassic Park, en vandrutsjebane, Despicable Me, Shrek, Simpsons og the Haunted House.
Derudovre har de også en masse shows omkring forskellige områder af filmbranchen. Der er et om special effects hvor de viser hvordan de gør det med green screen'en, et om dyreskuespillere, og et hvor de genskaber Waterworld, med kampscener, et flystyrt, både, ild og eksplosioner LIVE!
Vi havde en cool, men meget lang dag. Aftenen blev brugt på at gå rundt på the Citywalk, en gågade med butikker og spisesteder som leder op til parken. Vi spiste middag sammen på den lækre italienske restaurant Buca di Beppo, og var hjemme på hotellet omkring 22.30 :)
Indgangen til parken!
Showet med dyreskuespillere :)
Gæt hvem der mødte en minion?
Søndag var sidste dag, hvilket man godt kunne mærke. Mange var lidt triste over at skulle pakke sammen og tage afsted, men alle var stadig fast besluttede på at få det meste ud af dagen. Vi startede med at køre til en bakke med endnu bedre udsigt af Hollywoodskiltet. Der var også en masse info omkring det, som jeg ikke vidste før, så det var ret cool!
Efter skiltet kørte vi hele vejen gennem smukke LA til stranden ved Santa Monica Pier. Det var det fiiiineste sted! Hvidt sand, turkisblå bølger og en lang strandpromenade med forlystelser, spisesteder og små boder. Det var fantastisk!
Vi tog billeder i vandet, spiste McDonalds, jagtede måger, købte funnel cake, nød solen og hinandens selskab i de sidste timer af turen. Da klokken var omkring 15 var det tid til at køre tilbage mod Las Vegas.
Jeg er sikker på vi alle havde en fabelagtig sidste EF-tur. Det var trist at sige farvel til den skønne by, men jeg kommer heldigvis tilbage med mine forældre! Tak fordi I læste med :)
Så ud til at du havde en god tur!
SvarSletNår man skal på de der EF-
ture er det så noget man skal melde sig på før man tager afsted til USA eller først når man er derovre? Skal nemlig selv være udvekslingstudent i 2015/16. :)
Hej Silje!
SvarSletDet havde jeg helt bestemt. Du melder dig til turene når du er i USA. Du må have et fantastisk år - hvis du nogensinde laver en blog må du endelig give mig et link!
Kh Lærke