Jeg glæder mig, rigtig meget. Men måske går det først rigtig op for mig, når jeg står der i lufthavnen om nogle timer og skal gå op af trappen.
Kæft jeg har gruet for trappen. Har haft mareridt. Det er ligesom the point of no return, og det giver et sug i maven bare at tænke på det. Men jeg tror, jeg er klar. Jeg vil, som min mor rådede mig til, holde fast i de dage jeg var allerallerallermest spændt og forventningsfuld, og bare leve i de følelser. Det bliver fantastisk. Men et hvert eventyr har vel sine udfordringer.
Xoxo Lærke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar