Vi stod op klokken 3.30 (ja hvad er det jeg laver herovre - udover at stå op midt om natten!) og spiste en hurtig morgenmad, før Astrid fra Danmark og Charlotte fra Sverige kom over for at køre med. Klokken var kun halv 5 da vi sad i bilen, men alle pigerne havde travlt med at snakke om det ene og det andet, så søvn havde vi ikke tid til.
Vi hentede 3 drenge fra Tyskland, Spanien og Norge ved Henderson (forstad til Vegas) og var derefter et smut på Starbucks fordi vi var ved at falde om af træthed. Efter lidt mere kørsel nåede vi frem til et hotel lige ude foran nationalparken hvor floden ligger. Her mødtes vi med de 2 andre biler fulde af forventningsfulde piger og drenge, og begyndte derefter at udfylde nogle papirer og vise ID.
Herovre passer de godt på deres nationalparker - man skal vise ID og skrive under på, at man ikke vil skade parken. Der er videokameraer overalt - selv når man sejler på floden! Du kan heller ikke bare komme ind, du skal taste koder eller betale i et kontrolhus inden dørene åbnes.
Ind kom vi altså, og vi blev sat af ved bredden af Hoover Dam og Hoover Dam Bridge. Solen var ikke helt oppe endnu, og det der gyldne morgenlys er altså bare noget af det smukkeste!
Klokken 7 om morgenen, 30 meget søvnige teenagere på ved ned til floden!
Fra venstre: Marta fra Italien, mig, Stefanie fra Østrig, Lorena fra Schweiz, Laura fra Bananland (<3) og Nele fra Tyskland. Love you girls!
Lulu har kræfter til at vinke og det hele. Jeg skulle ro ;)
I starten var det jo meget nemt, det der kano. Det var det ikke 15 km senere.
Jeg var i en kano med Ludovica fra Italien. Nok en af de dårligste kanoteams nogensinde, men vi havde det så hyggeligt! Der var musestille på floden, hvis man ser bort fra vores grin. Sejlede på en blikstille, bred flod med kløften stigende op på hver side. Det var så smukt!
Omkring klokken 10 nåede vi frem til Arizona hot springs, hvor vi holdt frokostpause. Ja, det lyder umiddelbart vildt tidligt, men husk på at vi havde spist morgenmad ved 4-tiden :P
Lunchbuddies - Javier fra Spanien, Marta, Nele og Laura!
More lunchbuddies - team Scandinavia (stort set :P)
Derefter hentede alle håndklæder og gik spændt på vandretur op til den varme kilde. Først var det forholdsvist nemt, selvom klipperne ikke var bygget som komfortable trapper. Senere mødte man vandet, der blev varmere og varmere jo længere man bevægede sig op. Ens sko måtte man opgive at holde tørre, for vandet kom strømmende, og klipperne var for deforme til at gå normalt på!
Efter kravling op af en stige midt i et vandfald, bestigning af små, glatte bjerge og en længere vandretur fandt vi desværre en lukket, udtørret kilde. Like what? Åbenbart var 3 spejdere døde af dehydrering fordi vandet var så varmt, men alligevel... vi var godt knotne efter vores lille eventyr derop, og tanken om at skulle hele vejen ned igen - uuugh!
Bestiger våde klipper, vandfald og vandløb!
Og op det går :)
På vej op af en megaglat stige med helt tynde stænger som fodtrin, og selvfølgelig et vandfald ned i hovedet! :D
Smuk og gennemblødt <3
Men det gjorde ikke noget, vi havde hinanden og inden længe var vi i kanoerne igen. Lulu og jeg besluttede os for at det nok var en god idé at binde vores båd til Javier og Philips kano, bare fordi vi skulle betale en bøde hvis vi kom i mål for sent.
En lille grotte man kunne sejle ind i!
Sooo many red canoes...
Omgivelserne omkring floden var helt vildt smukke. Brutale klipper, måske 30 meter høje på begge sider, farverne skifter fra beige til sort, enkelte planter, dybt vand og lange klamme vandplanter under dig hele tiden. USA's natur er så tryllebindende fordi det varierer så meget!
Bjerge..
Det ser så kort ud... det er det ikke! Det er en freaking uendelig flod :D
Nikki, min IEC's søde datter!
Udsigt fra forsædet ;)
Lulu og Javi :))
Philip er meget fascineret af naturen som I kan se :P
Drengene er enormt flinke, og det var endnu bedre at være 4 sammen på floden og udveksle historier fra 4 forskellige lande, end blot 2. Desværre glemte visse folk i bagenden at ro når de talte, så Javier og jeg roede alene det meste af turen - hvilket gjorde mig helt udkørt da vi endelig stod ud på bredden, 19,5 km efter vi begyndte. Vi regnede senere ud at 6 timers kano som den tur vi havde, forbrændte 2200 kalorier hos en person på 50 kg! No pain no gain, som de siger!
Vi var allesammen i god tid, og havde derfor halvanden time til at snakke om hvilket land der festede bedst, fodre duer, spise store mængder müslibarer og bare hygge os. Da turen gik hjemad havde jeg et stort smil på læben efter en dejlig dag med perfekt vejr, perfekte mennesker og stort set perfekte oplevelser! Ser frem til flere ture med min dejlige organisation :D
Credits til Laura for at have taget og redigeret dette smukke billede! Perfekt dag <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar