mandag den 23. september 2013

Grand Canyon!

Sidste weekend stod den som sagt på weekendtur til Grand Canyon north rim - en uforglemmelig tur med ubegribelige landskaber!
  Vi kørte om aftenen ved 6-tiden. Eftersom Avi havde hovedpiner osv., og Monet ikke vil vandre og køre så langt, var det kun Mom, Dad, Laura og jeg der var afsted. I 15-personers bilen havde vi en hel række hver, så jeg lå ned hele turen :p 
Efter et stop på en burgerrestaurant faldt mørket på, og vi kørte i et stræk hen til hotellet (jeg sov). Klokken var halv 1 om natten, Utah tid, da vi endelig kunne vælte ud af bilen og falde omkuld i sengene.

Mit spot en stor del af weekenden :)

  Vi stod op tidligt næste morgen, ved 7-tiden, og spiste hotellets morgenmad. Det var ret lækkert, fik en stor vaffel med frugt og bær. Havde dog ondt i halsen og lidt tegn på influenza. Jeg beskylder aircondition for at gøre mig syg hele tiden!
Derefter pakkede vi det hele sammen, da vi ikke ville komme tilbage til samme hotel den aften, som jeg troede. Vi kørte derefter op til Grand Canyon North Rim.
  Det mest berømte er South Rim, som man ser på alle billederne osv., men tro ikke at det ikke var lige så smukt af den grund! En 100 meter dyb kløft, Colorado river der sagte klukker afsted langt dernede, de forskelligfarvede lag af klippe som man kan se skifte hele vejen rundt i kløften, træer og buske, storslåede åbne vidder, fugle med 4 meters vingefang der lydløst suser under dig. Det var så fantastisk at I ikke vil tro det. Tog både en masse billeder og nogle videoklip så man virkelig kan fornemme det.


Incredible.







Her kan vi tale om et episk selfie!





Just step right into it :P

Min søster og jeg


  Vi spiste en kæmpe pizza til deling i restauranten, og kørte derefter op til et udkigspunkt hvor jeg også fik nogle fine billeder. Vejen var desværre lukket pga. en ulykke længere oppe, så alle de andre små udkigsposter var ikke mulige at komme op til. Så vi smuglyttede bare til en indianer der fortalte om de indfødte og deres liv omkring Grand Canyon, og så kørte vi videre. Vi stoppede på en tankstation, lige før indgangen til parken. Den var åbenbart berømt for at sælge ejerens hjemmebagte cookies - og oh my jesus christ, det var den bedste cookie jeg i hele mit liv har smagt! Stor, fed, sej, fyldt med chokolade og perfekt smag. Mmmmmhhhh....


  Sidste stop inden vores overnatning var på prærien, hvor vi tog billeder af os der hopper ned fra sten og ellers bare leger i græsset. Det var så smukt med lyset, solen gik langsomt ned og alting var så uendeligt.

Prærien! Så smukt!


Et lille photoshoot i græsset :)

Næste stop var nogle sten som åbenbart var faldet af kløften og tilfældigvis trillet ned i utrolige stillinger. Haha. Der var stadig nagler og kroge i dem, så kranen kunne gribe fat og flytte dem rundt. Her ses de to naturlige formationer Lækkermås og Gudinde...

Wow - moder natur dog!




Vi sov på noget meget lokalt. Det var ens egen lille lejlighed/hus, men alligevel et samlet område. Maden var meget motelagtig, men det var hyggeligt og vi fik hver vores seng, hvilket var dejligt!
Endnu tidligere den morgen (kl.7) kørte vi videre, eftersom der var 2 timer op til Anteloupe Canyon.

Vores værelse den aften - undskylder for sløret billede!

Godmorgen Grand Canyon <3

  Det er både en kløft over og under jorden. Vi var på en guidet tur under jorden. ikke noget for min klaustrofobiske far tror jeg, men så smukt hvis man er til det! Det hele er rødt/orange, og har det her stribede bølgemønster over det hele. Formationerne er helt uvirkelige, som et bølgende hav af sand, skabt af vind og vand. Vi tog igen så mange billeder!

Et sidste stop ved Colorado river...

En fin lille (stor) bro der gik over kløften!

Anteloupe canyon - har btw været på forsiden af National Geographic :)





Efter det var sidste stop Horseshoe bend. Det er en kløft hvor vandet af en eller anden grund er helt turkis. Det laver et sving som en hestesko, og du står på kanten og kigger bare 100 meter ned på det helt utrolige rindende turkisblå vand. Så vildt, helt ufatteligt. Det tog cirka 10 minutter i bagende sol at traske derned, og 15 minutter tilbage pga. det gik op ad bakke :P


Hvor tæt på kanten tør man gå? :P

Såååå smuuuukt! Fuldstændig blikstille!

  Da vi efter en lang weekend fuld af oplevelser kunne sætte os ind i bilen og tage den 5 timer lange køretur hjem, kunne jeg ikke lade være med at smile. Det var sådan en fantastisk tur, ret fedt bare at være afsted med mine værtsforældre, og meget mindeværdigt. Tak!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar