Dette indlæg kommer til at være en anelse anderledes. Det bliver ikke en rejsebeskrivelse som mine tidligere indlæg. Jeg har altid ønsket at bruge min blog som en offentlig dagbog, måske nærmere mindebog, som jeg altid kan bladre tilbage i. Jeg prøver derfor at blogge alle de store ting så godt jeg kan, men det er ikke altid nok. Jeg tænkte, at jeg ville komme med mine tanker om det amerikanske skolesystem i dag, hvordan det er anderledes fra vores eget og hvad det gør ved eleverne. Pro's and con's. Jeg ved ikke om det tiltrækker den samme målgruppe, men oh well det er min blog.
Jeg begyndte i skole som enhver god Vegas-elev den sidste mandag i august. Eleverne var selvfølgelig super veloplagte efter sommerferie siden den 2. juni - yeah right. Folk var selvfølgelig glade for at se hinanden, men mange af dem havde mere lyst til at sove og nyde solen. Jeg selv var enormt spændt på at skulle starte, da jeg så frem til at opleve en masse i hverdagen. Selv små ting er oplevelser for mig :P
Skoledagene herovre er meget anderledes. Man skal ikke være bange for at køre træt i de samme mennesker, for du er sammen med nye folk hver time. Jeg er så heldig at have A og B dage, så vores timer er halvanden time lange - derfor er der mere tid til at lære folk at kende efter min mening.
Vi har kun 5 minutter til at komme til det næste klasselokale, og hvis du ikke når ind pga. trafik på gangene (det sker med 3000 elever og totalt kaos), bliver dørene låst. Det er meget strikst synes jeg. Det gør at uheldige elever bare ikke har noget at skulle have sagt - de skal ned og have en seddel på kontoret, og så vil de for altid have en 'forsinket' note i det fag, de skulle have været i. Alting er meget firkantet, for med så mange elever skal alting kunne måles, skrives ned og tælles op. Deres måde at bedømme en elev er ekstremt kvantitativ, men mere om det senere.
Før jeg kom herover, sagde alle at eleverne var søde, åbne, meget interesserede og meget andet. Man fik næsten det indtryk at man ville blive skolens mest populære pige bare fordi man var udvekslingsstudent. Jeg vil sige, at det afhænger meget af hvem du snakker med. Folk har meget tit deres grupper i forvejen, og nogle af dem gider på ingen måde have dig med. Man siger at man er udvekslingsstudent fra Danmark, og så siger de: "Ej, det er da sejt! Savner du dem derhjemme?" og det er sådan lidt det. I starten havde jeg nogle klasser hvor ingen snakkede med mig, men nu har jeg efterhånden fundet nogle kammerater i hver time.
Jeg var så heldig at have 2 søstre på skolen, så jeg har timer med Laura og frokost med Avi på A-dage. De første dage hvor vi boede hos vores IEC var også guld værd, fordi jeg blev venner med hans datter Nikki og udvekslingsstudenter Lulu og Lorena. Jeg har Government med Lulu og fransk med Nikki, og deres vennegrupper var så venlige også at tale med mig og invitere mig steder hen.
Men det kan også være svært at finde de rigtige mennesker. For ikke alle synes du er fantastisk. I engelsk ved mit første bord sad jeg ved 3 elever som brugte timen på at sove, tage parfume på og kaste freaking papirskugler efter hinanden. Hvor barnlig har man lov at være? De regnede mig ikke for noget, og jeg havde egentlig heller ikke lyst til at snakke med dem. Jeg har ikke særlig meget respekt for folk som bare er ligeglade med alting.
Noget jeg kan anbefale omkring det med venner er the freshmen - 9. klasserne. Kommer selvfølgelig an på om du selv synes du er meget langt aldersmæssigt fra dem, men jeg er kun et år ældre. De er selv nye på skolen og vil gerne finde nogle venner, og generelt har de været nogle af de sødeste til at tage imod mig.
Et andet aspekt jeg gerne vil nå omkring er deres karaktersystem, som bare er meget anderledes fra det danske. Det hele er bygget op omkring point der kan tjenes på alverdens måder - men hver gang der uddeles point, er det bare med at få dem, for din karakter udmåles efter hvor mange point du fik ud af de mulige. Der udregnes en procent, der giver et bogstav - du skal have 60% af pointene for at få et D, som er minimalt bestået. A er 90-100%, osv. Det er derfor forholdsvist mange point du skal have for bare at bestå!
Nogen gange synes jeg det er latterligt. I fransk fx. hvis du laver lektierne, skriver en repetitionsopgave ned i hæftet hver dag, afleverer en øvelseslog hver uge osv. får du A, for det er alle pointene. I fransk i Danmark vurderede læreren en efter hvor god man var, men sådan er det ikke nødvendigvis her. Selvfølgelig er der tests, men det tæller ikke altid for meget af din endelige karakter.
Så er der det famøse 'extra credit' - det er ekstra point, som du kan få hvis du laver ting udover det forventede. Havde man alle point og fik extra credit, kan man ende med en karakter på 106%, som jeg har i engelsk. Det kan virkelig være spøjse ting der giver ekstrapoint, ting som at tage til en konference om noget, stemple lektiebøger, svare ekstra spørgsmål på en test, stå for at tænde teknikken i lokalet osv. Så elever som hjælper læreren og afleverer lektierne behøver ikke være kloge for at afslutte high school med straight A's, og det får mig altid til at tænke, at på trods af deres meget strikse, firkantede system, kan folk slippe igennem uden at lære en pind.
Niveauet herovre er også herefter. Det kan godt være svært at følge med i de nye engelske begreber - i dag talte vi om 'starch' i biologi, og ingen kunne forklare det til mig, før de sagde det var i brød/pasta/kartofler, og jeg fandt ud af det var stivelse! - men hvis bare du spørger og måske har en lille ordbog med, så er det generelt nemt. Jeg anbefaler at du ikke bliver flov hvis noget er for svært, og du vil skifte til et nemmere niveau. Du skal have C eller over for at få lov at blive, så hvorfor udfordre dig selv for meget? Du er her for at nyde året og udvikle dig selv, så et enkelt let fag er vel bedre end at blive sendt hjem.
Matematik herovre er svært at finde et godt niveau til, for algebra 2 (den første matematikklasse jeg var i) var alt for kompliceret. Jeg var måske et år bagud i forhold til hvad de lavede. Geometri, som jeg har nu, er ret let, selvom de laver det på en anden måde end i Danmark. Har ikke tegnet eller målt noget som helst endnu, vi regner alt ud i hovedet!
Ellers er skolen bare stedet at være - alting foregår på din skole, og det er noget jeg elsker! Vi går ikke på sportshold efter skole i andre ender af byen, det sker på skolen. Vi køber ikke mad udefra til frokost, vi spiser på skolen. Vi ser sportskampe og teaterstykker på vores skole. Vi går til fester på skolen. Vi er i klubber, vi er sammen med venner og meget mere på skolen, og stort set alle er bare generelt stolte af deres skole, hold osv.
Jeg synes hverken det amerikanske skolesystem er bedre eller værre end det danske. Det er anderledes. Niveaumæssigt og akademisk er der mere valgfrihed, og dermed ikke en fællesnævner for hvad alle eleverne kan. Du kan tage alle de krævede fag (4 engelskklasser, 4 matematik, 1 historie, 1 samfundsfag, 3 naturvidenskab, 1 sport og 6 valgfag mener jeg) i sommerskole eller de første år, og dermed gå tidligt ud af skolen. I den rolle skolen spiller i elevernes liv, kan jeg meget bedre lide det. Skolen er det allervigtigste, det er noget positivt, det er noget cool. Og kommer man fra Danmark hvor skolen er et lunkent klasselokale vi snegler os igennem 6 timer om dagen, så er det en fantastisk oplevelser!
Så det var mit indlæg om skolesystemet - lidt anderledes, men jeg håber I har nydt at læse det! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar