Sedona

Hej allesammen!
Long time no see - denne uge er homecoming week, så jeg farer rundt i forskellig 'udklædning', til aktiviteter hver dag og med masser at få på plads! Jeg havde en fab weekend sidste uge, hvor jeg var med min værtsfamilie (minus Monet) og min IEC og hans udvekslingsstudenter i Sedona, AZ. 
   Sedona er en by der ligger omgivet af bjerge, ligesom Las Vegas. De har ørkenklima, ligesom Las Vegas. Det specielle ved det er, at bjergene ligger ved en eller anden energikilde ind til jordens indre, så når man kommer tæt på et vortex (stærkt energipunkt) summer det helt vildt i håndfladerne, hovedbunden, benene og meget andet. Desuden er der nogle vilde skove med bøge-, fyrre- og birketræer, stejle bjerge, vandløb og generelt bare den smukkeste, lune efterårsstemning, som vi ikke har i Las Vegas ;)

Vi kørte meget tidligt om morgenen, 9 personer i vores kæmpebil. Lorena, Lulu og jeg lå praktisk talt ovenpå hinanden på bageste række, hvilket blev virkelig varmt efter et stykke tid - but nevermind :P
Vi stoppede ved halv 10-tiden i Flagstaff ved en Subway, hvor jeg fik noget morgenmad. Alle lignede bæ og var virkelig trætte, men var stadig veloplagte på en god første dag i byen. Efter Subway var der kun 50 minutter til Sedona, hvor første stop var Coconino natural forest.
   Det spor vi kom ud på var 10 km langt og tog nogle timer - det gik op og ned, over små vandløb og rundt omkring et bjerg. Det var utrolig smukt - bladene var lige skiftet til efterårsfarver, og lyset havde et helt specielt gyldent skær på trods af hvor tidligt på dagen det var! Vi stoppede hver 5. minut for at tage billeder, enten af naturen eller af hinanden, og havde det generelt bare virkelig sjovt.

West Forks trail!

Det er altid lidt hyggeligere at vandre med disse lækre damer :)

Bjergene var sygt høje på et forholdsvist lille areal. Dvs. meget, meget stejle.

Der var 14 vandløb der skulle krydses både tur og retur.

Mindede mig lidt om Sverige eller Danmark - det var et skønt afbræk fra ørkenen!

Det mest nuttede sted på ruten - hvor vandløbet blev virkelig bredt efter at risle over et lille bitte vandfald. Det var desuden krystalklart.

Efterårsfarver <3

Sidste stop - den lille sø vandløbet flød ud i.

Hiking team! Don, jeg, Sally, Laura, Lulu, Lorena, Avi og Dad :)

:)

Ultimativt smilebillede! Bliver meget glad af at mindes vores Lulu-sandwich ;)

   Efter den lange vandretur var vi allesammen forholdsvist sultne, da vi ikke havde spist frokost endnu - så vi kørte op til et vortex, fik frokost og gik derefter op for at udforske det. Det var en virkelig sej oplevelse - min IEC, Don, har rygproblemer, og som vi efterhånden kom længere op forsvandt hans smerter. Vi andre kunne mærke det der energi alle mulige steder, og faktisk også se det - alle træerne og planterne var snoede på grund af det!
Der var en masse afbræk fra de tørre klipper, som folk stablede ligesom i The Blair Witch project. Det fik vi en hel samtale til at gå med, før vi endelig nåede op til toppen, sad i skyggen af bjerget og bare kiggede ud over en skovdækket dal. Det var fantastisk.

Ready for the vortex!

Sådan ser det altså ud - udadtil et helt almindeligt bjerg, men summende af energi.

Udsigt  af dalen!

Fantastisk smukt. Lige på dette punkt var energien allerstærkest, og det kildede i hele kroppen.

Mere udsiiiiigt.

My beautiful Italian <3

I believe I can fly.... mit navn er ikke Lærke for inventing!

   Vi kørte til et hotel, hvor Mom, Avi, Laura, Lulu, Lorena, Sally og jeg boede, og fik os indlogeret mens de voksne slappede af ved poolen og en flaske vin. Det var megafedt at være 6 piger alene på et hotelværelse - haha, men I ved hvad jeg mener! Til aftensmad hentede vi en pizza, og ved 10-tiden var alle gået ud som lys efter en lang, begivenhedsrig dag.

Søndag morgen fik jeg skypet meget kort med min familie hjemme i Danmark, men det var lidt kaotisk eftersom vi skulle spise morgenmad på hotellet og komme afsted hurtigt.
Ved 9-tiden kørte minibussen op til et bjerg med en helikopterlandingsplads på toppen. Kan ikke huske om der var andet bemærkelsesværdigt ved den, men det var meget smukt! Vi fik dog forvildet os ud på en 2 timers vandretur op og ned af et smalt, stenet, ujævnt spor der gik på kanten af bjerget hele vejen. Solen bagte ned, og selvom udsigten var flot (når man ikke skulle kigge ned på sine fødder) var det lige lidt hårdt til sidst. Men vi klarede os igennem, selvom vi havde brugt længere tid end forventet og var lidt bagud i tidsplanen.
   Vi kørte derefter hen til en nationalpark tror jeg det var - man kunne på grund af regeringens nedlukning ikke parkere derinde, men de søde mennesker lod os gå ind og kigge. Egentlig var vi bare trætte efter den lange gåtur, så vi slængte os på nogle træer og spiste frokost. Vi sad lige ved et vandløb med 5 små vandfald, hvor strømmen gik i 5 forskellige retninger og piskede op mod hinanden. Det var meget smukt :)

Den lille nationalpark havde den sødeste vandmølle.

Så mange små vandfald :)

Meget idyllisk udsigt fra mit behagelige træ.

   Sidste stop på turen var spøgelsesbyen Jerome - og inden I bliver helt nervøse, skal det siges at spøgelsesbyer bare er gamle byer der blev forladt af folkene. Og der var desuden flyttet butikker ind i bygningerne på grund af turismen, haha!
Det var dog en ret speciel oplevelse. Man kunne se et hotel der brændte ned i 70'erne og aldrig blev genopbygget. Der var en bænk for hver high school årgang som også stoppede på et tidspunkt. Bygningerne var meget gammeldages, og der holdt også en virkelig gammel bil som nogen bare have efterladt for 30-40 år siden. Gad vide hvad der fik dem alle til at efterlade Jerome?
   Og så, efter en lang weekend omgivet af de smukkeste landskaber, vendte vi næsen hjemad mod Las Vegas. Vi var først hjemme ved 10-tiden (står op klokken 5 så det var lidt sent), og skulle gøre klar til første dag i homecoming ugen - Tacky Tourist! Homecoming indlæg to be continued...