Selvom det selvfølgelig er volddeprimerende at regeringen herovre har lukket og slukket og alt det statsejede derfor er i en dårlig situation, heriblandt nationalparkerne. Det betød nemlig at vores EF-tur til Zion blev aflyst, og camping under stjernerne med mine EF-venner og en masse skumfiduser ikke blev til noget.
Heldigvis trådte min værtsfamilie og IEC til og arrangerede en læææækker aften for os. Mexicansk grill og en tur til Las Vegas' højeste bygning - Stratosphere!
Det meste af lørdagen gik med at købe ind til om aftenen. Vi var i det her skægge mexicanske supermarked, og med et var det som at være 'hjemme' (betragter Tenerife som mit andet hjem) i Hyperdino eller Macro. Bare lidt mere mexicansk :P
Alle de ansatte snakkede spansk, for ikke at tale om alle kunderne. Hver og én var latinamerikanske, mexicanske eller spanske. Der hang piñatas fra loftet i alverdens udgaver. Man kunne få alle mulige mexicanske varer, som friskbagte tortillas (vildt ulækre desværre), hjemmelavet salsa og guacamole, enorme indsmurte lyseblå kager som Spanien gør det bedst, dværgbananer, spanish rice og meget mere.
Bare den måde frugten var arrangeret på (fuldstændig til randen) og hvordan ekspedienten tog 15 minutter pr. kunde, mindede mig så meget om mine somre på Tenerife.
Det var egentlig en vildt sjov oplevelse, som jeg ikke havde troet ville gøre så stort indtryk på mig. Selv de små ting tæller!
Selvom det blev lidt stresset med alle varerne og retterne der skulle forberedes, så nåede vi frem til Don's hus. Mom og Dad gik i gang med at lave mad, mens vi satte os ned og hurtigt begyndte at snakke med alle de andre udvekslingsstudenter. Det var længe siden vi sidst havde delt alle de nye oplevelser fra 5 forskellige skoler, så vi nåede slet ikke i poolen som planlagt før der var mad.
Vi fik tortillas med kylling/oksekød, grøntsager og salsa/guacamole. Not that it matters, men jeg skal jo altid lige berette om alt det jeg spiser :P
Ved halv 8-tiden delte vi os op i de to 15-passagersbiler og kørte mod the Strip. Vi brugte tiden på at tale om skolesystemer og hvem der havde længst tid tilbage i skole når vi kom hjem. Nogle af tyskerne er gået ud af 10. klasse, heriblandt Laura, og starter arbejde når de kommer hjem - meget anderledes!
Da jeg så tårnet første gang var det på afstand fra en motorvej på vej til shoppingcenteret. Men denne gang, da jeg kom helt tæt på, indså jeg virkelig hvor stort det er. 120 freaking etager!!!
The Stratosphere tower ligger ovenpå et hotel og kasino, så inden vi kom i kø til det fik vi set endnu et glimt af limousiner, smokingklædte mænd, dansepiger, en kæmpe bar og et væld af slotmaskiner. Derefter gik vi igennem en metaldetektor og tog elevatoren op. Det tog blot 20 sekunder, så ikke noget at sige til at alle fik propper i ørerne :P
Da vi kom ud på taget var det det hele værd. De kalder udsigten som at være on top of the world - og med alle de lys fra Las Vegas midtby kunne det næsten ligne et natbillede af et land, I ved med alle de små lysprikker.
Man kunne se hele byen, skimte bjergene der omkransede det og generelt bare dåne ved gelænderet. Vi skulle selvfølgelig have en masse billeder af udsigten og hinanden, før nogle tog op og prøvede de 3 forlystelser man har installeret deroppe. Spørg ikke mig hvordan de turde prøve noget á là det gyldne tårn på toppen af et tårn, Himmelskibet hængende ud over kanten og et tog der kørte på en skinne lige ud i den tomme luft. Martha, Amalie og jeg havde det udmærket som taskeholdere :)
Stratosphere tower :)
Amalie (Danmark), Martha (Italien) og mig :)
Hillerød - I'm never coming home...
Laura og Valentina i en svinggynge ud over byen.
Det lille tog der kørte lige lukt ud over kanten :S
Hvad er der galt med dem? :P
Javier, Valentina, Laura og Phillip i tårnet.
And off they go!
Fra venstre: Laura, Valentina, Lorena (Schweiz), Amalie (Danmark), mig, Martha, Stefanie (Østrig) og Lea (Tyskland).
Jeg havde en fantastisk aften med mine sødeste venner - endnu et minde til samlingen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar