Exchange is realizing that everything they told you is wrong, but also right in a way.

I love you all bunches! 

EF Bryant camp 2013

Så er jeg endelig tilbage med et kæmpelangt indlæg om camp. Jeg ville gerne lave en detaljeret beskrivelse af hver dag, da denne blog også fungerer som en form for mindebog for mig, og jeg vil gerne huske så meget som muligt.

   Så her er det - enjoy! 

Torsdag

Da jeg vågnede torsdag morgen var jeg selvfølgelig vildt træt, men ikke så meget som jeg havde regnet med. Jetlag var ikke så slemt på vej over som det er tilbage, har jeg hørt. Jeg mødtes med nogle af de andre danske piger, og vi spiste for første gang i den store kantine. Der var så meget mad - bacon, æg, pølser, bøffer, pandekager, sirup, brød, bagels, kage, yoghurt og en kæmpe frugtafdeling. Det meste af det var faktisk ret lækkert, man skulle bare lære at vælge de rigtige ting. ;)

   Torsdag var en introdag, så modsat de andre hverdage havde vi ikke 'timer'. Vi mødte vores homeroom, som var vores faste klasse hele campen. Normalt var homeroom bestemt af den stat man skulle til, men det kunne de ikke få til at gå op i år, så vi var en blanding af stater og nationaliteter.

   Husker ikke engang hvad vi lavede, udover navneskilte og nogle mærkelige lege, haha. Kan huske jeg syntes det var super akavet, og nu er dem fra mit homeroom nogle af de sødeste mennesker jeg kender. Kennedy South ❤

   Eter frokost, igen i megakantinen med varme retter, pizza, pasta, salat og is hver eneste dag, hvor jeg for første gang fandt min værtssøster Laura, var vi ovre i sportshallen på universitetet hvor vi lavede nogle små fællesskabsøvelser, aaaalle 450 mennesker. Det var faktisk vildt sjovt, og man begyndte at slappe mere af i hinandens selskab.

   Så kom Rhode Islands vejr til syne, og det styrtede ned resten af dagen. Vi fik derfor aldrig en rundvisning på campus, hvilket var okay for nogen og lidt forvirrende for andre (Laura og Johanne tsk..)

Hver eftermiddag var der aktiviteter, som man fik point for at deltage i, hvilket kunne hjælpe en i homeroomkonkurrencen. Jeg og et par af de andre danske piger tog ud og svømme i svømmehallen, hvilket var så hyggeligt! Jeg følte allerede der, at vi var gode veninder, efter at have kendt hinanden halvanden dag.

   Om aftenen var der karaoke night, hvor folk stilte sig op og sang det ene og det andet. Nogle var vildt seje og gode til at synge, mens andre bare gik op med sit land og en middelmådig sangstemme, haha! Team Danmark sang Barbie Girl, og sydkoreanerne sang Gangnam style - og kunne faktisk teksten i versene! Det var så sjovt at høre :p

Der var også Ben & Jerry is og alverdens tilbehør, hvilket var vildt lækkert. Imens jeg langsomt lærte flere og flere mennesker at kende og brugte flere minutter på campen, blev jeg overbevist om at det var det hele værd. 

Fooood!

Piger :)

Fredag

Det var stadig vildt koldt, fugtigt og overskyet da vi vågnede. Jeg havde slet ikke pakket det rigtige tøj, fandt jeg hurtigt ud af - om natten var værelserne sygt kolde, og plastikmadrasserne med et usselt tæppe over hjalp ikke. 

   Dagen gik med at have rigtige 'timer' for første gang. Vi havde 4 fag, English, Geography, Current Issues og Life in America. Hver high school (Kennedy, Grant, Madison, Washington eller Franklin) havde en lærer til hvert fag, og man gik så til en ny lærer hver gang en time var slut.

   Egentlig handlede det mest om forskellige ting man kunne komme ud for i løbet af året, hvordan man tackler problemer, kulturforskelle osv. Jeg synes mest det var hyggeligt at bruge tid med sin klasse, for timerne fik jeg ikke voldsomt meget ud af :p

   Om aftenen tror jeg ikke vi lavede så meget, der var nogle aftenaktiviteter men jeg brugte primært tiden på at snakke og se folk spille kort osv. Der blev spillet de indledende runder til volleyturneringen, og hvem tror I skulle repræsentere Kennedy? MIN KLASSE, Kennedy South!

Lørdag

Her havde man regnet med, at man kunne få tid til at sove længe og Skype, eftersom det var weekend og intet var planlagt før om aftenen. MEN NEJ! Vi skulle gudhjælpemig have timer på en lørdag. Så dagen forløb stort set som den forrige, indtil aftensmaden klokken 16.30. Om aftenen skulle vi nemlig i Providence Place Mall som lå en halv times tid fra universitetet. Det var vildt stort, men vi havde kun sølle 2 timer derinde hvor vi nærmest løb rundt fra butik til butik. Fik købt en lyserød læbepomade, men ikke andet, for vi brugte også tid på at finde et kamera og en kuffert. 

   Busturen foregik i gule skolebusser, og alle var sygt starstruck da de drejede om hjørnet. Alle tog billeder af enten busserne, eller af folk der tog billeder, haha! Det var også i bussen at jeg fik min søde busbuddy Emma, som også var i mit homeroom. Miss u sweet swede!

   Da jeg lå i min seng om aftenen forsøgte jeg at researche Boston ting, for det var allerede næste dag vi skulle derind og bruge en hel dag. Jeg havde nogle idéer, men det virkede stadig lidt uoverskueligt. Oh well, jeg skulle bruge en dag i en fantastisk by med nogle søde piger, så helt galt kunne det ikke gå!

Gule skolebusser! :D

Ida, Sahra og Line!

Min busbuddy Emma fra Sverige.

Mit eneste fund i mall'et..

Søndag

Alle var vildt spændte ved morgenmaden. Vi sad og diskuterede over pandekagerne hvor vi ville hen, og fik nogenlunde overblik over det. I dag var busserne lidt bedre end de små, varme skolebusser fra dagen før, og det var en vildt hyggelig tur på cirka halvanden time. 

   Da vi fandt hinanden, Line, Johanne, Laura, Emilie, Sahra og jeg, i virvaret af 450 mennesker og 10 busser, tog vi Bostons metro 'The T' til Harvard university. Det var så awesomeeee! Med en Starbucks i hånden udforskede vi universitetshaven og de forskellige afdelinger. Vi kunne ikke komme over til Law pga. byggeri, men vi så stort set alle de andre ting. Inkl. deres bibliotek, elevcafé og egen kirke, hvor en  præst var i gang med en prædiken om hvorfor Gud hader homoseksuelle :s

   Efter lidt CVS shopping og indkøb af de uundgåelige Harvard t-shirts, tog vi toget tilbage til parken Boston common. Vi besluttede os for at gå op til næste stop, Prudential tower, hvilket var sååå varmt! Efter 100 meter besluttede vi os for at holde frokostpause i parken og ved samme lejlighed fodre duer med chips. På vej op til bygningen kom vi også forbi Newbury Street, hvor butikker som Chanel, Gucci, Louis Vuitton, Prada, Marc Jacobs, Guerlain osv. ligger. Vi fandt dog kun et sted vi gad gå ind - GEORGETOWN CUPCAKES! En lille, fin biks med de lækreste cupcakes, oh my... De kostede kun 1,60 dollars, og vi havde hele butikken for os selv. Indtil vi fik sat os ned og det derefter væltede ind med mennesker, der stod i kø helt ud på gaden! Stedet var åbenbart meget berømt :)

   Vi fandt endelig Prudential tower, en bygning med 50 etager og en Skywalk i toppen. Der er bygget et mall omkring det, så vi gik først lidt rundt og kiggede på butikkerne før vi tog elevatoren op. Det var så højt oppe og gik så stærkt at man fik de vildeste propper i ørerne!

   Udsigten fra Skywalk var ubeskrivelig. Billederne taler for sig selv.

Vi tog the T ned til havnen, på trods af nogle småfejl undervejs, fordi nogle af os godt ville ud på et Harbor Cruise og sejle. Men vi ankom 16.32, og den sidste sejlede 16.30. Daaaamn! Vi delte os op, og Laura, Johanne og jeg gik ned til selve havneområdet og forsøgte at finde en af de der Duck tours. Alt var udsolgt, men vi hørte senere at det var pænt kedeligt, så det var okay.

   Vi nød derfor bare gadekunstnerne, vandet og skibene, og fik tegnet karikaturtegninger, ahaha! Vildt pinligt, men et sjovt minde. Derefter mødtes vi igen på Hard Rock Café, og spiste den bedste burger i mands minde, oh my. Det bliver ikke sidste gang!

   Efter 9 varme timer i den smukke by vendte vi hjem igen, trætte og mætte men med en masse skønne oplevelser. Klart en af de bedste dage hidtil.

Udsigt fra bussen!

Of course, Starbucks under falsk navn... hvem tror I, jeg var?

Indgang til Harvard

Deres bibliotek, omg...

CUPCAKES!!

Laura og jeg i Prudential tower

Boston Aquarium

Mega akavet karikaturtegning

Hard rock!

Mandag

Alle havde vabler og Harvard t-shirts på denne dag. Vores timer forløb som normalt, og efterhånden som det blev hverdag, gik tiden stærkt.

Om aftenen tog vi ved 6-tiden til et sted ved navn United Skates of America, very cheesy. Her kunne man stå på rulleskøjter, spille små spil, lasertag eller køre ind i en lille diner på rulleskøjter. Var selvfølgelig vildt dårlig, men det gjorde ikke noget. Det var stadig vildt sjovt!

Tirsdag

Grunden til at vi havde timer lørdag, var fordi vi skulle på heldagstur til Newport, en lille kystby i Rhode Island, denne dag. Vi tog igen skolebusserne, og det tog vist omkring en time at komme derhen. Der var viiiildt varmt, så alle fik solcreme på inden vi skulle ud i byen. Ingen af os vidste noget om Newport, så vi var lidt lost på hvad vi skulle lave. Vi gik rundt nede på havnen, og tog derefter den lange tur ned til stranden. Op og ned ad bakke i en halv time, før vi endelig nåede frem.

   Vejret var skønt, så varmt at sandet brændte. Vandet var dog lidt rødt, og jeg havde ikke badetøj med, så jeg var ikke i. Men vi var vidner til den årlige livredderkonkurrence... tja, det var ikke helt dårligt ;)

Udover at vi fik den største, grummeste skuffelse på vej tilbage til byen, så nød vi resten af dagen i fulde drag. Vi gik stort set fra spisested til spisested, og kom tilbage uden solskoldninger. Yay!

Cupcakes... igen...

New England er... utroligt.

Smukke Newport beach!

Livredderkonkurrence, tihihihi

Froyo!

Onsdag

Onsdag begyndte tiden virkelig at ebbe ud. Man var allerede tætte venner med folk man havde kendt en uge. Det var skørt, og alligevel fantastisk. Man begyndte at bruge timerne på bare at nyde hinandens selskab, snakke og joke, og spise det lækre slik fra lærerne! Både Stephanie, Maria, Brandon og Sharon var flinke til at bestikke os til at diskutere det ene scenario efter det andet ;)

   Om aftenen var der volleyfinaler. Kennedy South mod de andre tabere. Jeg heppede så meget at min stemme døde totalt resten af camp, haha - men det virkede! WE WERE THE CHAMPIONS!

Tak awesome volleyspillere, som bragte ære og is til hele vores homeroom.

Torsdag

Torsdag var sidste normale dag på camp. Det var vist også sidste dag med aktiviteter. Vi fik ekseptionelt meget slik af lærerne, og begyndte at indstille os på, at camp snart var slut. Efter timerne rendte Emma og jeg rundt for at iagttage dem der spillede på fodboldbanen (tihi), derefter gik vi til basketball for at gøre det samme. Vi var også nede og lave en cooking-aktivitet, hvor vi ærbødigt fik lov at lave s'mores. Dvs. Lægge skumfidus og chokolade på kiksen, før de voksne måtte tage over!

   Om aftenen var der talentshow i teatersalen, hvor en masse modige (!!!) mennesker stillede sig op og performede til et kæmpe bifald. Japanerne lavede en fiskedans (som var ret nice), sydkoreanerne lavede et mashup med dans, en masse søde piger var oppe og synge, der var karate, sjippetov, high school musical (Frederik Arberg som den store stjerne) og så var returnee'erne og lærerne også oppe og give flere numre, hvilket nok var de bedste!

   Meget pædagogisk var der ingen vinder, men hver deltager fik et point til sit homeroom for deltagelsen :)

S'mores..

    Japanere til talentshow! Jaja..

Fredag

Den sidste dag på camp! Får næsten tårer i øjnene af at tænke på det. Det var en meget vemodig dag, for selvom vi alle glædede os til at møde vores værtsfamilier, så ville ingen af os væk fra camp. De venskaber og oplevelser man havde fået på bare 10 dage, kan ikke beskrives. Det skal bare prøves! Hvis du får muligheden for at tage på camp inden dit ophold, så gør det. Det er det hele værd, det er den bedste start på dit udvekslingsår ever.

   Vi brugte den sidste morgen (efter den sidste pandekagefråd) på at lave de der papirer hvor man skriver sit navn, og alle i klassen så skriver noget sødt til en. Har stadig min seddel, og gemmer den! Det var så sødt, alt det folk havde skrevet, men helt færdigt fik vi ikke lov at læse dem, før vi skulle til et afrejsemøde i teatersalen. Det handlede om flybilletter og alt det der - men inden mødet var slut skulle min klasse og vinderne af homeroom konkurrencen skynde sig ud til busserne for at tage hen til the Ice Cream Machine!

   Det var en isbutik ved motorvejen, der havde 75 (!!!!) forskellige smagsvarianter. Oh my. Emma og jeg fik cookie dough og hindbær sorbet, og det var såååå lækkert. Selvfølgelig, det var USA, der var alt for meget, men det var sådan en hyggelig lille udflugt, selvom det var den sidste.

Vi kom tilbage til campus, fik flybilletter og vores papirer med de små beskeder. Det var så kært. Man indså virkelig, hvor gode venner man havde fået. Hvor meget den camp havde betydet.

   Pakning gik utrolig glat, jeg havde faktisk aldrig pakket ud, så det tog mig måske 20 minutter at få det hele pakket sammen. Vi afleverede sengetøj og håndklæder, og det tomme, kolde værelse var igen præcis som da jeg ankom. 

   Vi spiste det sidste måltid i kantinen, inklusiv en masse is nu det var sidste aften, og derefter var det tid til 'Yearbook presentation'. Det var et slideshow med musik som returnee'erne havde sat sammen til os. Det var så sjovt og sødt at se alle de billeder, de havde taget i løbe af campen. Der blev grint, heppet, sagt 'nåååårh' og nærmest skreget da visse shirtless billeder kom op på skærmen..

   Den allersidste aktivitet vi havde sammen var et dance med musik, snacks, dans og en masse farvel. Jeg havde en fantastisk aften med de utrolige mennesker, jeg havde mødt, og jeg forsøgte at glemme at vi snart skulle igennem den hårdeste dag nogensinde. Da den sidste sang var spillet og vi gik tilbage til hall 14, begyndte vi at sige farvel og på gensyn. 

The Ice cream machine!!

Flotte omgivelser paa uni!

Da alle 450 hovedpuder var afleveret, kunne man da ikke sige nej til et lille hop ned i dem...

Lørdag

Busserne kørte hver halve time. Kram, tårer og kufferter over alt. Jeg kørte klokken 3 mod Boston lufthavn, og den bedste camp nogensinde var forbi.

THANKS TO EVERYONE WHO MADE BRYANT CAMP 2013 SPECIAL! I AM SO GRATEFUL TO HAVE MET YOU, AND I WISH YOU THE BEST YEAR UNTIL WE MEET AGAIN ❤

Min afrejse til US

Okay, så som mange af jer ved er jeg i USA nu og har været det i præcist 15 dage. Her er så skøøøønt! Jeg har ikke haft tid til blogging osv. før nu hvor jeg er ankommet til Vegas, så jeg laver en række indlæg om min rejse derover, campen på Bryant University (❤❤❤❤❤) og min første tid her i min fab nye hjemby.

Siden sidste indlæg på min rejsedag er der sket en masse. Jeg fik nydt den sidste tid med min familie, og selvom jeg savner dem er det rart at tænke på de perfekte dage vi fik sammen til sidst. Vi tog et par billeder foran huset, og jeg forsøgte ihærdigt at få det til at gå op for mig, at det var sidste gang jeg så det hus, den vej, den by, det land, i et helt år. Det var svært.   

   Vi satte os endelig ind i bilen efter en af de værste afskeder (med min hund) og kørte den halve time ind til Kastrup. Jeg forsøgte at suge de sidste live minutter af Danmark til mig, men inden jeg havde set mig om var bilen parkeret og vi trådte ind i terminalen.  

   Jeg så andre i EF trøjen, mange jeg ikke kendte. Hvis bare jeg havde vidst, at vi inden 10 dage var de bedste venner, og at vi ville dele en af de vildeste oplevelser. Efter en tur på Starbucks hvor vi fandt min gudmor, mormor og fætter, gik vi hen mod mødestedet.

   Vi blev råbt op efer navn, og tjekkede derefter ind. Min kuffert vejede 20,5 kg, så det var perfekt. Jeg havde ikke flere bump på vejen at komme over. Tilbage var kun at sige farvel.

De sidste kram i et helt år. Damn, hvor var det svært. Min søster og bror kommer til at se helt anderledes ud, når vi ses igen. Så meget kommer til at være sket i min families liv, og det bliver svært at følge med. Jeg græd, ja, men ikke meget. For det gik aldrig helt op for mig, hvor sørgeligt det øjeblik var. Jeg havde eventyr i sigte, som overskyggede det hele!

Vi tog rulletrappen op (I did it! Selvom jeg var pissebange for det der point of no return) og gik derefter mod security. Der var ikke længe til Icelandair-flyet lettede mod Reykjavik, så jeg fik kun lige spist en pastasalat før vi sad på sæderne. Der var superfin plads, en masse film og serier at vælge imellem og et par søde sidekammerater (Philip og Andrea) som gjorde timerne lidt nemmere. 

   Vi landede på Island klokken halv 4 lokal tid, og fandt derefter mere mad (frådedyr) som kostede 850 islandske, haha! Og den sandwich var ikke engang særlig god. Jeg snakkede med en del af pigerne mens vi ventede på flyet, begyndte at lære dem at kende osv. Det er lidt sjovt at tænke tilbage på sine førstehåndsindtryk, og hvordan man endte med at kende dem. 

   Flyveturen til Boston gik primært med at fortælle Philip hvor lang tid der NU var til vi var der. Ved ikke engang hvad jeg lavede, begyndte at se wedding crashers til høretelefonerne gjorde ondt i mine ører. Vores 'indre ur' blev mere og mere forkert, og jeg var så træt da vi landede. Det hjalp derfor ikke at jeg skulle sidde 20 minutter på et kontor fordi jeg fik taget nogle dårlige fingeraftryk -.-

   ENDELIG fik jeg min kuffert, med ødelagt håndtag godt nok, og ENDELIG kom vi ud i bussen. To af lærerne uddelte info om campen og fortalte lidt om det. Jeg fik en følelse af whaaaat... Det her skulle jeg aldrig have gjort, hvad laver jeg her, det er spild af penge osv. Har senere hørt fra stort set alle at de også sad med præcis de tanker i bussen, men vi endte alligevel med at have det fantastisk!

   Vi ankom til universitet halvanden time senere, kom ind på værelserne og fik nogle snacks oppe i fællesrummet. Jeg var SÅ træt, lidt trist og sygt uoplagt på camp. If only I knew..

Sidste danske aftensmad i meget lang tid - min livret stegt flæsk med persillesovs ;)

Savner allerede min dejlige familie. Det var en perfekt sidste aften.

Føler mig fed når jeg siger, at jeg kommer til at savne dansk kage, haha :p

Bedste bror og sødeste søster havde lavet en fin pakke til mig med lakrids, små notesbøger mm. Jeg er så glad for jeres gave, elsker jer!

Starbucks inden the point of no return! En berry hibiscus refresha kan anbefales btw ❤

Mor, far, Liv, Anton, min fætter, bedstemor og jeg. Et dejligt familiebillede, glæder migtil at være med på dem igen om et år.!

Keflavik lufthavn. Dejlige piger i et læks øjeblik, haha 😘

Hmmm.. Rce krispies til 190 kr? Kender godt til lufthavnspriser, meeeen...

Bryant camp 2013 kunne endelig begynde! Læs mere i næste indlæg ❤

Nu er det nu!

Kufferten er pakket med 20,5 kg. Håndbagagen er fyldt med de vigtige ting. Morgenmaden står på bordet, og om lidt skal jeg spise mit sidste danske måltid i et helt år. Det er så vildt!

Jeg glæder mig, rigtig meget. Men måske går det først rigtig op for mig, når jeg står der i lufthavnen om nogle timer og skal gå op af trappen.

  Kæft jeg har gruet for trappen. Har haft mareridt. Det er ligesom the point of no return, og det giver et sug i maven bare at tænke på det. Men jeg tror, jeg er klar. Jeg vil, som min mor rådede mig til, holde fast i de dage jeg var allerallerallermest spændt og forventningsfuld, og bare leve i de følelser. Det bliver fantastisk. Men et hvert eventyr har vel sine udfordringer.

Xoxo Lærke

2 dage!!!!!

Jeg kan på ingen måde fatte, at der i skrivende stund er cirka 44 timer til jeg sidder godt på vej i flyet mod Reykjavik og senere USA!!!

Min rejseplan er:

Kastrup - Reykjavik - Boston

Flyver klokken 14, og er fremme ved 19-tiden amerikansk tid.. Hvilket er klokken 1 om natten for mig (og mine forældre!!!)

Kender mange der sidder med vilde sommerfugle i maven lige nu. Mange campere flyver i morgen, nogle (inkl mig selv) tager afsted i løbet af onsdagen. Men apropos det med at glæde sig og være spændt, så laver mange bloggere en liste over ting de glæder sig til, og ting de er nervøse for. Så hvorfor ikke gentage succesen her? :-)

Jeg glæder mig allermest til...

- at møde Laura og min værtsfamilie, som jeg snart har snakket med i et halvt år!

 - at opleve High School spirit

 - at tage kørekort ;)

 - at shoppe megabillig makeup, sko og tøj

 - alle de amerikanske mærker 

 - at rejse med værtsfamilien

 - camp!!!!

 - at spille teater på engelsk

 - endelig at have godt vejr på min fødselsdag sidst i oktober 

 - at få min MacBook Pro 

Jeg er pænt nervøs for...

 - om jeg kan falde til i et andet land

 - tearful goodbyes i lufthavnen

 - om mit engelsk er godt nok

 - hjemve :/

 - om pengene rækker...

 - om jul og nytår bliver for mærkelige

 - at blive fed

 - at mine venner derhjemme glemmer mig

 - at varmen bliver for meget

En blandet landhandel er det nu engang - og sådan tror jeg også det skal være! Jeg  regner med lige at update i morgen, hvor mine ting forhåbentlig er nede i kufferten...

XOXO Lærke

7 dage!

UPS! Lidt for længe siden jeg har fået opdateret sidst - mit sidste indlæg var et resultat af noget være eksamensstress, som heldigvis endte godt. En uges tid senere stod jeg glad og tilfreds med min klasse og havde taget de sidste skridt på skolen. Med eksamensbeviserne og de lange roser i hænderne føles det meget mærkeligt at gå ud af lågen for sidste gang.

   Alle lærerne, vennerne, rutinerne, boldburet, klasseværelset, traditionerne, stemningen... det er på en gang befriende og sørgeligt at skulle væk fra det hele. Ingen tvivl om at jeg glæder mig helt utroligt til USA, men her på det seneste har jeg haft det som om alting er gået megahurtigt! Vi var da lige gået på læseferie, haft sidste eksamen, pludselig færdige med folkeskolen og så havde jeg lige nogle dage med en masse arbejde før jeg tog på ferie på Tenerife. Nu sidder jeg her på den sidste sommerhusferie i et år.. og der er 7 dage til jeg rejser! :D
   Jeg har været ude og erhverve mig en lækker kuffert - der var tilbud i Neye, og denne var stor, forholdsvis let og genkendelig i lufthavnen, men køn er den ikke :P

 

 

Pakkelisten er skrevet, men jeg gruer stadig for at få det hele ned i kufferten.. vi skal ud i morgen og købe nogle vakuumposer, så mit tøj kan presses fuldstændig sammen dernede! Det besværlige er nemlig at jeg skal på camp i 10 dage før jeg rejser ud til min værtsfamilie, og derfor har jeg først en international flyvning hvor to kufferter á 23 kg er gratis.

   For at komme til Las Vegas skal min værtssøster og jeg på en indenrigsflyvning fra Boston til Vegas, hvor man betaler ekstra for sin bagage. Det er ca. 25 dollars pr. kuffert, og derfor ville det være smartest kun med en enkelt kuffert. Desuden skal jeg jo have en del mere med hjem igen, og jeg vil helst ikke have for meget med over.. men det er svært! Man føler jo, at man skal pakke til en ferie på et helt år. Det er svært at overbevise sig selv om, at vaskemaskiner og shopping også findes i USA! :P

 

Ellers føler jeg mig klar. Eller næsten. Bliver man nogensinde det? Det er nok ikke helt gået op for mig, hvor lang tid et år er, når man er væk fra sin familie. Det er godt jeg har så dejlig en værtsfamilie, som venter på mig derovre, og deres støtte og daglige søde beskeder er en af grundene til, at jeg bider rejsefeber og hjemve i mig. Jeg får altid meget hjemve, selvom jeg ved, jeg kommer hjem igen - så denne tur bliver lidt af en udfordring!

 

Jeg vil bruge min sidste tid her i Danmark på at suge dansk sommer til mig, nyde min familie, sige farvel til de sidste venner, pakke (lad os bare udskyde det), spise dansk mad og bare leve i nuet. Disse dage vil jeg huske som nogle af de bedste, når jeg sidder og måske savner Danmark derovre i det store USA :)

 

 

Et feriebillede fra Tenerife - en fantastisk tur jeg aldrig vil glemme! Fik nogle dejlige stunder med familien og en masse nye venner, så det var fab.

 

By the way - hvis I har nogle spørgsmål om mit år, min værtsfamilie, mig, EF eller bare det med udveksling, så skriv endelig en kommentar - jeg vil meget gerne besvare dem :)

 

Over and out

Lærke

Slutspurt

Så er den forbistrede eksamenstid snart ovre. Om 24 timer er jeg forhåbentlig færdig, glad og tilfreds med folkeskolen og min karakter i mundtlig engelsk, men ligenu har jeg pænt stress på.
   Min mappe med bøger og papirer er forsvundet efter min veninde sov herhjemme, og jeg kan ikke finde den. ALT ligger deri. Noter, mindmaps, pensum, tekster, outline og hæfte. Alt. Ting, jeg ikke kan nå at erstatte indne i morgen.
   Jeg er ikke en person der kan gå op uden at have læst. Men jeg har læst, desværre er det bare ikke muligt at overbevise mig selv om at det er nok. Nu hvor mine ting er væk, er det som om al min viden er væk. Og så dør jeg over at der stort set kun ligger spørgsmål om Nordirlands og Sydafrikas historie tilbage.

Vi ses på den anden side.