Men i hvert fald havde jeg en rigtig god dag, der i går, hvor jeg endelig fik mødt de andre udvekslingsstudenter i mit område. Først var der orienteringsmøde for os der havde enten min værtsfamilie, Don og Izel eller Julie som IEC. Derefter et poolparty for alle de andre + værtsfamilierne, inkl. traditionel mad fra vores hjemlande.
Havde tænkt flere dage over hvad jeg ville lave, eftersom det er pænt svært at finde rødbeder, medisterpølse, flæskesteg osv. herovre. Jeg endte med at finde noget hakket svinekød (kun 1 variant/mærke - meget usædvanligt for USA!) så jeg kunne lave frikadeller.
Tror jeg endte med at bruge 2 en halv time på dem, for først skulle man hakke alle løgene (eller faktisk kun 1 amerikansk løg), og blande farsen, og så skulle den gudhjælpemig hvile i følge min mors opskrift. Desuden skal sådan nogle jo steges 10 minutter i alt, så jeg endte med at stå der i lang tid. Men det var hyggeligt, for samtidig tussede Laura rundt og lavede sin kartoffelsalat til samme anledning. Og begge dele smagte vildt godt, så vi var meget stolte af os selv, haha!
Vi stod op tidligt om morgenen og kørte over til Don og Izel's hus. Fra klokken 8.30 var der orienteringsmøde om alt fra reglerne, hjemve, kulturchok, historier, spørgsmål og skolen. Der var også en del lege hvor man lærte hinanden at kende (little did we know at det senere blev en konkurrence om Starbucks-kort for at kende hinanden bedst) og havde det sjovt. Alle var helt vildt søde, og inden længe følte man som om man havde kendt hinanden lang tid!
Mænd er som vi ved gode til at koordinere og vurdere tid, så 3 timer før tid var vi færdige med orienteringen. Vi var derefter i poolen, spillede just dance og snakkede. Klokken 5 begyndte de andre at komme, og snart var huset og haven endnu mere fyldt med mennesker end det var før!
Der var folk fra Danmark, Norge, Tyskland, Spanien, Italien, Schweiz, Østrig og selvfølgelig USA. Jeg mødte en masse søde mennesker, grinte, spiste fantastisk mad, snakkede, svømmede, hoppede på trampolin, hørte musik og havde bare en rigtig rigtig dejlig dag. Helt klart en af de bedste hidtil - jeg glæder mig virkelig til at dele mit år med disse skønne folk!
Smukke piger og Benedict - vores orienteringsgruppe :)
The foreigners of 13/14! <3
BTW i dag begyndte det at regne. Sådan helt vildt regne. Det hamrede ned, og det var så overskyet at vi ikke kunne se bjergene. Når det regner går folk ned til 30 km i timen på motorvejen, så det tog lidt længere at komme hjem end normalt. Vores vej var virkelig en flod, og på de 15 meters spurt op til hoveddøren nåede jeg at blive plaskvåd. Snart kommer Mom, Avianna og Monet hjem, og så skal vi nyde sommerens sidste aftensmad sammen - hamburgers!
Peace out peeps! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar