At gøre status

I dag er det præcis 4 måneder siden jeg forlod alt det jeg kendte og elskede for at tage ud på mit livs hidtil største eventyr. 4 måneder er både en evighed og et lille øjeblik. Nogle gange har jeg det som om jeg har været her hele mit liv, og nogle gange kan jeg ikke forstå hvor tiden er blevet af. Det er snart jul, og så har jeg teknisk set været her et halvt år. 
   Pointen med dette her indlæg er at kigge lidt tilbage på tiden indtil nu, og gøre status. Hvad havde jeg af forventninger? Hvad blev jeg overrasket over? Hvad har jeg opnået? Hvad vil jeg stadig opnå? Hvad kan jeg gøre hver dag for at få det absolut meste ud af hver time af mit år? Mange udvekslingsstudenter begynder at indse at tiden går - det er ikke længere en drøm vi har, det er virkelighed. Måske vi kan inspirere hinanden til at gribe alle chancer ved at skrive disse indlæg?

Da jeg sad og ventede hjemme i Danmark på at komme afsted havde selvfølgelig forventninger til USA. Jeg forventede en sød, åben, aktiv værtsfamilie, da det var det indtryk jeg havde fået af dem alle efter cirka et halvt års kontakt. Jeg forventede en stor skole, hvor niveauet ville være let og det ville være forholdsvist let at få venner. Jeg forventede travle weekender og masser af unikke oplevelser. Jeg forventede at se overvægtige mennesker og store biler over alt. Jeg forventede at mit engelsk lynhurtigt var flydende. 
   Meget af det var præcis som jeg forestillede mig - min værtsfamilie er skøn, skolen er stor, niveauet er ikke svært og jeg synes jeg har fået nogle gode venner. Det er måske ikke så pærelet at blive superpopulær, især ikke når der er 20 udvekslingsstudenter på skolen og de fleste allerede har deres vennegrupper. Jeg tror også det er lidt naivt at forestille sig at ordet 'udvekslingsstudent' gør dig til en fantastisk inspirerende person som alle vil være ven med. Det er som i alle andre fællesskaber, at man skal lære folk at kende og bygge venskaber.
   De travle weekender er hvad man gør det til. Nogle gange har min værtsfar eller værtsmor ikke mulighed for at køre os rundt i hele byen, men det betyder ikke at der ikke er noget at lave. Kreative mennesker keder sig ikke - man kan tage bussen til storcenteret, gå ned til Starbucks, spise på food court'en, se film, lave ansigtsmasker, bage, skrive blogs, lægge neglelak, lave mærkelige youtube-challenges og meget andet. Når vi har ture, har vi travlt og får en masse oplevelser - men det er ikke fordi oplevelser kun findes ude for huset.
   Jeg må sige, at jeg ikke ser de overvægtige folk overalt. De arketyper vi forbinder med USA er altså ikke prototypen for en almindelig amerikaner. Faktisk findes der ikke nogen almindelig amerikaner - de er et sammensat folk af alle mulige nationaliteter, størrelser, personligheder osv. Store biler er der dog nok af ;)
   Jeg har også måttet indse, at mit engelsk ikke blev flydende på ingen tid. Faktisk er det slet ikke flydende endnu. Jeg føler mig stadig lidt bundet når jeg skal fremlægge i skolen, eller hvis jeg skal fortælle en lang historie. Jeg føler at det kommer langt mere frit end før, men stadig ikke perfekt.

Jeg har allerede set, oplevet, nået, opnået en masse siden jeg kom. Ting jeg havde planlagt og ting jeg aldrig havde forestillet mig. Jeg har set Grand Canyon, Stillehavet, the Strip og Sea World som jeg havde drømt om længe. Men jeg har også oplevet nationalparker jeg ikke kendte, set Las Vegas fra toppen af the Stratosphere, været på Coca-Cola fabrikken, været i forlystelsesparker jeg aldrig havde kendt til. Jeg har set tusindvis af hvide gravsten i endeløse rækker, vogtende over krigshelte. Jeg har smagt mad og lært sætninger fra fremmede lande.
   Jeg har mødt mennesker fra hele verden, som helt tilfældigt krydsede min vej og blev mine nære venner. Jeg har oplevet hvordan det virkelig føles at være alene. Og samtidig hvordan det føles at have opbakning fra hele verden. Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk godt kan klare mig på den anden side af Jorden, med mennesker som jeg ikke kendte, på et andet sprog, i et helt andet system, alene. Jeg har lavet fejl, uden tvivl. Jeg har haft succes, uden tvivl.

Jeg kom her fordi jeg vil have det meste ud af livet. Fordi jeg inderst inde er bange for at spilde tiden. Jeg vil gerne kunne være imponeret over de ting jeg har opnået, når jeg kigger tilbage. Nogle af de følelser jeg holder mest af er følelsen af produktivitet, at 'overvinde' tiden på en måde. Ikke at lade mig pejle af hvad der er normalt, men hvad der er unikt.
   
Men jeg føler mig stadig på ingen måde klar til at tage hjem. Der er så meget jeg skal nå. Jeg vil presse hver dråbe ud af året, jeg vil virkelig have så meget ud af det her som muligt. Men hvordan vil jeg gøre det?
   Jeg sætter mig i dag nogle mål for resten af året. Hvem ved, måske for resten af livet? Det er ikke en bucketlist, men heller ikke en meget overordnet liste. En blanding måske.

• Jeg vil være taknemmelig for hver dag.
• Jeg vil lave noget sjovt/nyt/spændende/hyggeligt hver dag.
• Jeg vil blive bedre til at bygge mine venskaber stærke.
• Jeg vil tage initiativ til ting.
• Jeg vil smage spareribs - the American way.
• Jeg vil lave dansk middag til min værtsfamilie.
• Jeg vil opleve Disneyland!
• Jeg vil rykkes op i Journalism 2 efter jul.
• Jeg vil holde film-marathon.
• Jeg vil blive bedre til ikke altid at sætte andres følelser i første række.
• Jeg vil ikke lade mig kue af små ting, fordi jeg kender mit mål.
• Jeg vil lære.
• Jeg vil grine så det gør ondt i maven.
• Jeg vil prøve at spille på klaveret i stuen. 
• Jeg vil sætte mig præg på Amerika, ligesom Amerika sætter sit præg på mig.

Jeg håber, og planlægger, at kunne krydse min liste af. For basically, er denne mulighed for stor og værdifuld til at spilde. :)