Jeg håber I stadig har det godt derhjemme. Jeg vil gerne dele mine (u)hyggelige amerikanske halloween-oplevelser med jer. Det bliver nok ikke et langt eller billedtungt indlæg, men jeg synes det giver en fin dynamik når indlæggene varierer lidt :)
Først vil jeg ønske min sødeste lillebittebror TILLYKKE MED SIN FØRSTE RUNDE FØDSELSDAG! Jeg håber du har haft en skøn 10-års dag med familien, og at du fik gode gaver og lækker mad og alt det der. Elsker dig Anton! Knus <3
Vi har haft 2 virkelig travle uger, eftersom mange skifter familie og vi hjælper til med at lade dem overnatte, køre dem til andre skoler osv. Derfor havde vi ikke haft tid til at gå ud og købe kostumer - men ærlig talt havde jeg heller ikke den store lyst til at bruge mange penge på en engangs-udklædning.
Derfor kom Avi og jeg på en masse gode gratis idéer, og endte med at klæde os ud som dukke (Avi) og græsk gudinde. Avi havde en blomstret kjole, hvide strømpebukser, sorte ballerinasko, en cardigan, vild dukkemakeup og -hår og falske øjenvipper. Jeg havde et lagen, et bælte, guldsmykker og sandaler på. Alt sammen ting vi fandt i huset og i hinandens klædeskabe!
Laura havde egentlig planlagt ikke at tage med til EF's halloweenfest pga. en stor engelsktest, men hun endte i sidste øjeblik med at rejse sig fra noterne og tage med. På 15 minutter fandt Avi sit fransk bondepige-kostume fra Skønheden og udyret, et rødt tørklæde og en eyeliner, og vupti var hun forvandlet til en pirat. Og gæt hvem der vandt for bedste udklædning?
Selve halloween-dagen var virkelig hyggelig i skolen. Det var skønt at folk faktisk gik op i det, klædte sig ud og stadig syntes det var sjovt. Lidt ligesom julestemning. På skolens nyhedsudsendelse, som vises på tv hver morgen, var der halloween-special, hvor 'oplæserne' var i kostumer og fortalte om historien bag halloween.
I kor havde min korlærer lavet en masse julesange om til halloweensange - hvilket var så sjovt! Vi fik både sunget 'Pumpkin bells', 'I'm dreaming of the Great Pumpkin', 'Walking in a pumpkin wonderland', 'Great Pumpkin is coming to town', 'Rocking around the pumpkin patch' og mange andre. Virkelig hyggeligt.
I painting skulle vi som opvarmning tegne et minigræskar på bordet, og i journalism var min lærer klædt ud som heks. I sidste time, hvilket var government, blev Lulu og jeg kaldt ned på kontoret. Her havde vores udvekslingsstudents-kontaktperson arrangeret halloweenhygge for alle udvekslingsstudenterne på skolen. Vi dekorerede trick-or-treat poser og fik lov at fylde dem med slik bagefter. Virkelig hyggeligt, og også en god måde at møde de andre på!
Eftermiddagen var ret travl, eftersom jeg skulle til optikeren og først var hjemme kvart over fem. Halloweenfesten begyndte klokken seks, så jeg fór rundt og arrangerede mit lagen, satte hår, lagde makeup og klemte noget pizza ned for at blive klar.
Jeg havde en skøn aften til vores halloween party! Vi var omkring 20 udvekslingsstudenter, søskende og værtsforældre ekskluderet. Efter at have spist mere pizza, cupcakes og slik omkring bålet blev vi delt i to grupper og gik derefter ud for at rasle / trick-or-treate :D
Avi sætter et mønster på sit græskar.
Monet fik lidt hjælp af Mom :P
Lauras græskar!
Mit Jack Skellington græskar... er ret svag på det billede
De mest kreative græskar jeg nogensinde har skåret.
Jeg er i højre side af billedet i den lyse lagenskjole. Vi spiste rundt om 'bålet' i Laurie og Martins have.
Vi samlede også dåsemad ind til en madbank!
SLIK
Så det var min oplevelse af halloween - det har været skønt at opleve det fra amerikanerne selv, med så meget pynt, engagement og slik som muligt ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar